Introvert, Fritænker, Sex Nørd

Konference om religiøse traumer 2021

K

Det var meningen at CORT, Conference On Religious Trauma, skulle have fundet sted for første gang, i Vancouver i April sidste år. Det endte dog med at blive aflyst, grundet Coronavirus.

Nu er CORT så tilbage. Denne gang som en online konference på Internettet, hvilket gør konferencen en tand mere tilgængelige for flere mennesker rundt om i verden – det kræver en rimelig internetforbindelse, der er hurtig nok til at kunne håndtere video, at man er i stand til at følge med på engelsk, og så selvfølgelig at man har pengene til en billet. Begivenheden finder sted fra d. 11 – 16 maj 2021.

Der er mange gode talere, deriblandt:

Tiderne i programmet er Vancouver tider, så der skal lægges 9 timer til tiderne, for at få de danske tider, hvilket betyder at i danske tider, foregår en stor del af konferencen om aftenen og i løbet af natten.

Prisen for en billet, der giver fuld adgang til alle taler live, til at deltage i Q&A, samt adgang til efterfølgende at se arkivet med optagede sessioner i op til 6 måneder, koster $150 USD (Det er lige under 1000 DKK1).

Prisen for en billet, der kun giver adgang til video af de optagede sessioner (ikke selve konferencen live og ting som at deltage i Q&A), koster det halve, $75 USD (Det er lige under 500 DKK2).

Der kan være mulighed for rabat, hvis du er studerende eller er økonomisk trængt.

Set med danske øjne, er det her så vigtigt? Er det ikke bare en nordamerikansk ting, der overhovedet intet har med Danmark at gøre?

Hvis ovenstående er din tanke, så er det for mig et tegn på din uvidenhed omkring protestantisk kristendom og evangelisk-luthersk teologi og ideologi, og dermed også din uvidenhed om ideologien bag folkekirken her i Danmark, både historisk og i dag. Men du er helt sikkert ikke alene. Et af problemerne her i Danmark i dag er lige netop at mange danskere ikke aner, hvad det er for en ideologi og tankegang de som medlem af folkekirken er med til at opretholde og støtte, for hvis folk viste hvad det er de rent faktisk siger ja til, så ville der helt sikkert være flere der i dag ville forlade folkekirken (den evangelisk-lutherske kirke i Danmark).

Kristen teologi og tankegang er ikke baseret på landegrænser, men på teologiske retninger. Dermed er de mørke sider og de skader det kan giv, heller ikke begrænset af landegrænser. Bare fordi vi i Danmark ikke taler om religiøse traumer og den mørke bagside af folkekirken, er ikke ensbetydende med at den ikke eksistere – det gør den. Flere af de tankegange som har et højt potentiale for at skabe religiøse traumer og/eller at ende ud i følelsesmæssige forsømmelser og misbrug, eller seksuelle traumer og problemstillinger, er at finde i evangelisk-luthersk teologi og tankegang – også indenfor folkekirken.

Hvis du ved hvad du skal kigge efter, så behøver du ikke gå længere end til folkekirkens trosbekendelser, de ting Luther har skrevet, samt f.eks. danske evangelisk-lutherske børnebøger og ungdomsbøger, for at finde nogle af de protestantiske tankegange, der set fra et psykologisk/mentalt sundhedsperspektiv, er dybt problematiske.

Så ja, det er vigtigt, og jeg håber at en konference som denne overlever og i de kommende år vokser sig større og får international opmærksomhed og betydning. Vi har brug for en bedre og mere udbredt forståelse af traumer, inkl. religiøse traumer og andre former for psykologiske skader, som religion – inkl. den danske folkekirke og kristendom her i Danmark – giver i hvert fald nogle af os. Så hjælp gerne med at sprede kenskabet til konferencen.

Bare fordi du ikke føler at du er blevet skadet af protestantisk kristendom (eller andre former for religion) og/eller folkekirken, er ikke ensbetydende med at f.eks. din nabo eller dine egne børn ikke er blevet skadet af det, eller kan blive skadet af det. Så, lad os blive klogere, og feje for egen dør først.

Se mere om konferencen, her: https://pheedloop.com/CORT/site/home/

  1. Baseret på valutakursen d. 7 marts 2021.
  2. Baseret på valutakursen d. 7 marts 2021.
Introvert, Fritænker, Sex Nørd

Kategorier

Det lytter jeg til

Last.fm - Statistik over det jeg lytter til.
Spotify - Lyt til mine offentlige playlister.

Kontakt