INFP, Fritænker, Sex Nørd

At være en meningssøger vs. at være en meningsskaber

A

Hvis du tror, at dit formål skal findes udenfor dig selv, er du et livløst redskab eller slave til et andet sind. Og det er præcist hvad de fleste religioner siger. (…) I kristendom er det ultimative mål at lovprise og tilbede Herren, ikke at leve eller nyde dit eget liv.

Dan Barker, Life Driven Purpose: How an Atheist Finds Meaning (min oversættelse)

Religion, inklusiv kristendoms baserede kulturer, antager at vi er meningssøgere og følgere, hvilket er meget belejligt for dem, fordi de så kan giv os alle svarende.

Men hvad nu hvis religion, inkl. kristendom, ikke kun har fået svaret forkert, men også spørgsmålet? Hvad nu, hvis vi ikke er her for at være meningssøgere og følgere, men i stedet for at være meningsskabere?

Hvis du er ateist, så har du muligvis allerede en tro på, at livet ikke har nogen ultimativ mening. Intet fast formål.

Og hvis der er en gud eller højere magt, så har denne højere magt, indtil videre, ikke tydeligt kommunikeret med os, så vi med sikkerhed kan sige, hvad formålet med at vi er her, er. Derfor, hvis du tror på en gud eller anden form for højere magt, hvem siger at denne højere magt har skabt dig med et bestemt formål, udover så du kan skabe dit eget formål, din egen mening?

Hvis du stadig er søgende, måske det er årsagen til, at du endnu ikke har fundet den? Fordi du er her, ikke for at søge, finde og følge, men for selv at skabe den.

Så, hvad ville ændre sig, hvis vi ændrede vores fokus fra at være meningssøgere og følgere, til at blive meningsskabere? Skabende vores egen mening og formål, fri fra slaveriet ved at søge efter og følge et formål, som måske, måske ikke, eksistere et eller andet sted udenfor os selv, skabt af nogen eller noget andet.

At noget kan føles meningsfyldt betyder ikke, at vi bevidst har valgt det, at det rent faktisk tjener vores interesser, eller at det matcher vores værdsatte værdier.

Eric Maisel, The Atheist’s way: Living Well Without Gods (min oversættelse)

At foretage en sådan ændring af vores fokus, er langt fra altid let, især hvis du er vokset op i et religiøst miljø, hvor du blev indoktrineret med den pågældende religions antagelser og svar. Men måske der er en frihed at finde, hvis du laver skiftet? Jeg vil mene, at der er.

Så, hvad ville der ske, hvis du bestemte dig for at du er fri til bevidst at skabe din egen mening og formål, baseret på hvem du er, dine behov, ønsker og hvad du nyder at gøre?

Hvordan ville din beslutningsprocess ændre sig?
Hvilke værdier ville du lægge vægt på og basere dit liv på?
Hvad ville du skabe mere rum til i dit liv?
Hvad ville du skabe?
Hvordan ville du leve dit liv anderledes, end du gør nu? Både i det store billede, og dag til dag.

Hvis du skulle skrive din egen livsformålserklæring1, hvad skulle den så indeholde?

Oversættelse: Din største bedrift er bare at være dig!
  1. Ide taget fra Eric Maisel, The Atheist’s way: Living Well Without Gods
INFP, Fritænker, Sex Nørd

Kategorier

Kontakt