Hvis frihed betyder noget som helst, betyder det en ret til at fortælle mennesker det, de ikke ønsker at høre.
George Orwell, The freedom of the press (Min oversættelse)
Den 1. sep. blev lovforslaget, L 133, „Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund“ fremsat i folketinget.
I dens nuværende form, går lovforslaget ud på at tilføje følgende til straffelovens § 110 e:
På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan
L 133, „Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund“
Det betyder, at loven ikke kun omhandler f.eks. afbrænding af koraner foran en ambassade, men blandt andet også kommer til at rammer udfordrende kunst og kunstformer, som ofre for religiøs undertrykkelse og vold sommetider bruger i deres helingsprocesser, og som aktivister bruger i kampen imod religiøs vold og undertrykkelse.
Et rigtigt godt eksempel på dette, er blackout poetry i “hellige” skrifter, som af nogle religiøse mennesker bliver anset som blasfemi. Et rigtig godt eksempel, hvor den kristne bibel på kreativ vis er blevet brugt til dette, kan ses her: https://www.instagram.com/blackoutbiblepoetry
Jeg har også set blackout poetry med bibler brugt andre steder på internettet, blandt andet i lukkede grupper på Facebook, for dem af os som har forladt kristendom.
At forbuddet i L 133 ikke omfatter bl.a. skrift og tale, er for mange ofre ikke til meget hjælp.
Traumatiserede mennesker (inkl. mennesker med religiøse traumer) er især i starten af deres helingsproces, ikke i stand til at sætte ord på det, de har været udsat for, og der kan i stedet være brug for f.eks. visuelle former for kunst og udtryk, samt symbolske handlinger. Disse kan sommetider indbefatte “utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan”, for derefter at dele dette med andre mennesker. Det kunne f.eks. være med andre, som også har forladt den samme religion, i en større gruppe på Internettet.
Den “utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning” er i denne sammenhæng ikke noget der bliver gjort, for at fremprovoker voldelige reaktioner fra religiøse mennesker. Det er derimod ofte gjort som en symbolsk handling, for at du tager retten til at bestemme over dit eget liv tilbage fra den religion, som du er kommet ud af, og som på en eller anden måde har skadet dig.
Kunstner Jen Kiaba, fortæller i hendes session fra Conference on Religious Trauma 2021, om hvordan visuel kunst har hjulpet hende med at hele, og hvordan den kan hjælpe andre.
(Bemærk, at hun i hendes helingsproces fra moon-bevægelsen, også har brugt blackout poetry, lavet af kirkelitteratur. se ca. 21 min 37 sek inde i videoen. Jeg ved dog ikke, om det for hendes vedkommende, også indbefatter “hellige” skrifter.)
Derudover er det en meget grim nedvurdering af visuel kunst, at lade som om, at man bare i stedet kan bruge skrift og tale. Sommetider kan et fotografi eller en video sige mere, end tusinde ord.
Et andet eksempel på, hvordan en “utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning” kan bruges positivt af ofrene for religioner, er et ritual der bruges af det sataniske tempel, som de kalder for “unbaptism”, hvor der f.eks. under ritualet bliver revet sider ud af en bibel (se denne artikel fra BBC: https://www.bbc.com/news/world-us-canada-65549975). Ritualet bruges af dem der går igennem ritualet, som et magtfuld udtryk for, at den religion, som de var tvunget ind i som børn, ikke længere har magten over dem.
Argumentet for at indføre L 133, er usagligt og tyndt af helvedes til, fordi den glemmer at tag højde for religionernes og sekternes ofre, samtidigt med at lovforslaget på ingen måder kommer til at kunne standse religiøs vold. Derimod stiller den ofrene for denne vold og undertrykkelse, dårligere.
I fremsættelsestalen og i bemærkningerne til loven, påstås det, at koranafbrændingerne “må antages at have haft som deres primære formål, at forhåne og fremprovokere reaktioner.” Problemet her er, at det for det første ikke længere kun drejer sig om koranafbrændinger. L 133 rammer så meget bredere end koranafbrændinger.
For det andet, er det et forbandet svagt grundlag, at begrunde fratagelsen af menneskers ytringsfrihed på en “antagelse” af, at det primære formål med en koranafbrænding, altid er at forhåne og fremprovokere reaktioner.
Og så er der dette:
Regeringen mener imidlertid ikke, at koranafbrændinger har større værdi som ytring end udtalelser, der f.eks. forhøner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af sin race eller seksuelle orientering, eller lignende udtalelser, som allerede i dag er strafbare.
Bemærkning til L 133
Det er en ekstrem farlig oversimplificering, at putte alle former for f.eks. koranafbrændinger i samme kategori, som ytringer der forhøner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af sin race eller seksuelle orientering. At du f.eks. er af en bestemt race, er aldrig lig med, at du så også er skadelig for andre mennesker, plus din race, er ikke noget du selv kan ændre eller selv har bestemt.
Koranafbrændinger derimod, sker i nogle tilfælde, som et modsvar til den vold og undertrykkelse, som den person der sætter ild til koranen, har været igennem p.g.a. religionen. Dette gælder også for andre “utilbørlige” behandlinger af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund.
L 133 rammer ikke kun afbrændinger af koraner (og andre hellige skrifter) af “hadefulde mennesker” foran ambassader, den rammer så meget mere end det. Det er en ekstrem farlig glidebane, som mere end noget andet, kommer til at ramme de helt forkerte mennesker hårdest – ofrene for religiøs og sekterisk undertrykkelse, indoktrinering, og religiøst baseret psykisk og fysisk vold.
Retfærdig forhånelse af religioner og systemer, som har skadet dig, bør og skal være lovligt i Danmark, som f.eks. blackout poetry med “religøse” skrifter, at klippe i “hellige” skrifter eller anden „utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning“. Det er en meget vigtig del af vores ytringsfrihed. At fjerne denne rettighed, bare fordi du ikke selv har brug for denne rettighed, og så fuck andre der måske har, er forbandet ondskabfuldt.
L 133, vil mere end noget andet, komme til at fungere som fundamentalisterne og ekstremisternes forlængede arm i Danmark. Please, lad vær med at hjælpe dem med at lukke deres ofres stemmer ned. Lad vær med at tag denne ret fra ofrene af religiøs undertrykkelse og vold. Lad vær med at tag denne ret fra mennesker med traumer, de har fået igennem religioner og sekter.
En persons handling af religiøst had, er en andens politiske protest – som de mange feminister, sekularister, undervisere og LGBT-rettighedsaktivister, der er blevet censureret under blasfemilovene, kan bevidne.
Sarah McLaughlin, Foundation for Individual Rights and Expression (min oversættelse), https://nypost.com/2023/09/01/we-should-be-protecting-the-right-to-religious-freedom/
Kære regering og folketing. Lad vær med at falde på knæ for religiøse fundamentalister og ekstremister, sådan som I er på vej til at gøre med L 133. Få jer i stedet et hjerte for religionernes og sekternes ofre, og en rygrad, der gør det muligt for jer, at stå imod religøse gruppers trusler om vold imod Danmark.
Støt vores fulde ret til at ytre os imod de religioner og teologier, som har skadet os, og ofte har taget store og vigtige dele af vores liv fra os. Beskyt ytringsfriheden i Danmark. Sig nej til L 133.
Til alle andre her i Danmark, som måtte læse dette: Please hjælp med at få vores regering til at forstå, hvor enormt undertrykkende og dårlig en ide, L 133 er, og hjælp med at sprede dette indlæg på de sociale medier.
“Hvis frihed betyder noget som helst, betyder det en ret til at fortælle mennesker det, de ikke ønsker at høre.” – og det bør og skal også gælde igennem kunst og symbolske handlinger, som indbefatter “utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning“.
