Introvert, Fritænker, Sex Nørd

Kerneværdier (2): Følelsesmæssig frihed

K

Sammen med ytringsfriheden, hører også den følelsesmæssige frihed, hvilket inkludere retten til egne følelser, samt at give udtryk for alle sine følelser, inkl ved at græde eller bande, uanset hvem man er.

Vi er ikke logisk tænkende væsner med følelser, vi er følelsesmæssige væsner, der er i stand til at tænke logisk.

Vi lever i et samfund, der alt for ofte i så høj grad værdsætter en følelse af glæde, lykke og fred over alle andre følelser, at det uvægerligt ender i følelsesmæssig undertrykkelse. Jeg vil hellere være et helt menneske, med adgang til hele spektret af menneskelige følelser – og tillade andre at gøre det samme.1

Ligesom alle regnbuens farver, er ingen følelser vigtigere end andre. De er alle vigtige. Følelser er informationer om hvad du oplever og hvordan du har det lige nu, men de kan ikke i sig selv giv dig fakta om andre ting – f.eks. er en frygt for at noget dårligt vil ske, ikke nødvendigvis retvisende. Det samme gælder andre følelser, som f.eks. jalousi. Følelser er ikke kun baseret på hvad der sker omkring os lige nu, men er oftest også baseret på en kombination af andre ting, som det miljø vi er vokset op i, tidligere oplevelser, personlighed og biologi.

Hvad du ikke er ansvarlig for, er din elskers følelser. Du kan vælge at være støttende – vi tror meget på den helbredende kraft ved at lytte – men det er ikke dit job at fikse noget som helst.

Janet W. Hardy & Dossie Easton: The Ethical Slut (Third Edition). Ch. 10: Boundaries, min oversættelse

Én kvinde som vi snakkede med, havde nogle meget gode ideer til hvad du kan gøre ved jalousi: Jeg bemærker, at jalousi kommer og går, afhængigt af hvor godt jeg har det med mig selv. Når jeg ikke tager mig af at få det, jeg godt kunne tænke mig, er det let at blive jaloux og tro, at en anden får det jeg ikke får. Jeg er nødt til at huske, at det er mit job at få mine behov opfyldt. Jeg føler jalousien, men er ikke villig til at agere på den, så for det meste forsvinder følelsen igen. … At lægge dine følelser på dine partneres skuldre, er en strategisk blindgyde: det virker ganske enkelt ikke. Jalousi er en følelse der opstår inden i dig selv; Ingen person og ingen adfærd kan “gøre” dig jalou. Uanset om du kan lide det eller ikke, den eneste person som kan få jalousi til at gøre mindre ondt eller forsvinde, er dig selv. … Når du sidder stille med din jalousi, vil du finde at det er muligt at føle noget vanskeligt, uden at gøre noget du ikke vælger at gøre. Du vil have taget det andet skridt i at fratage jalousien magten over dig. Du har fortalt din jalousi, at du ikke vil lade den drive dig til at gøre noget, der kan ødelægge dine kærlige relationer.

Janet W. Hardy & Dossie Easton: The Ethical Slut (Third Edition). Ch. 15: Roadmaps Through Jealousy, min oversættelse

Ingen er ansvarlige for andre menneskers følelser, og ingen har ret til at fortælle dig, hvad du skal føle, at det du føler er forkert, eller forsøge at fikse din følelser. Følelser kan, i sig selv, aldrig være forkerte. Du er ikke en fejl, eller mindre værd, fordi du føler noget andet end glæde. Bare fordi en følelse måske er ubehagelig, betyder det ikke at den er forkert. Alle følelser er lige gyldige – også selvom andre i den samme situation ville have følt og oplevet noget andet. Du er din egen og er ansvarlig for dine egne følelser.

Som barn lærte jeg den protestantisk kristne ide, at det at bande er forkert og en synd. En tankegang der hænger sammen med den følelsesmæssige undertrykkelse og manipulation, der er så normaliseret i protestantisk teologi og kultur. Religioner (især teistisk religion) er ofte i både ord og praksis, på den ene eller anden måde, modstandere af fuld følelsesmæssig frihed. Dette skyldes blandt andet at følelsesmæssig undertrykkelse og manipulation kan bruges til at få opmærksomhed fra og magt over andre.

At kunne bande er et vigtigt og grundlæggende element i at kunne vise sine følelser. Emma Byrne skriver i sin bog, Swearing is good for you – the amazing science of bad language2: “At bande får også hjertet til at slå hurtigere og får os til at tænke aggressive tanker imens det, paradoksalt nok, gør os mindre tilbøjelige til at være fysisk voldelige.” og “Brugen af bandeord kan hjælpe os med at modstå smerte, lette stress, skabe bånd imellem kollegaer og endda hjælpe os med at lære nye sprog. Det er muligvis en af de ældste sprogformer vi har, givet hvor let andre primater har opfundet det at bande for dem selv, og det viser sig at være fucking gavnligt.”

Derfor er hverken ytringsfriheden eller den følelsesmæssige frihed komplet, så længe vi anser det at bande som værende forkert og/eller en synd. At være fri til at bande er sundt og en fucking vigtig del af at kunne udtrykke sine følelser. Det samme gælder alle andre følelsesmæssige udtryk.

At forhindre eller straffe andre for at vise deres følelser er følelsesmæssig undertrykkelse og en form for censur. Ingen bør forhindres i eller straffes for at vise sine følelser, uanset årsag, inkl. det at græde, udtrykke vrede og at bande, så længe det foregår på en sund måde og ikke resultere i magtmisbrug, følelsesmæssig manipulation og/eller undertrykkelse af andre.

Lad os tillade mænd at græde og kvinder at bande: vi har brug for begge måder at udtrykke os på.

Emma Byrne, Swearing is good for you – the amazing science of bad language2
  1. “What if instead of positioning happiness as the ultimate goal of existence, we strived for wholeness? And what if wholeness meant making room for the full spectrum of human emotions, which includes grief and anger and heartbreak. What if we instead of shaming people for struggling with hard feelings, we normalized being messy and human?” Daniell Koepke, https://www.instagram.com/p/CFPlXgEjgib/
  2. https://www.goodreads.com/book/show/35596772-swearing-is-good-for-you
Introvert, Fritænker, Sex Nørd

Kategorier

Det lytter jeg til

Last.fm - Statistik over det jeg lytter til.
Spotify - Lyt til mine offentlige playlister.

Kontakt