Introvert, Fritænker, Sex Nørd

Lovforslag om “utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning” (L 133) (2)

L

Siden seneste blogindlæg endte jeg med at arbejde videre med teksten til brug i en henvendelse til Folketingets retsudvalg. Nogle ting er omformuleret en smule og der er tilføjet et par ting til den i forhold til blogindlægget. Du kan læse den her.

Den kan også ses på folketingets hjemmeside, her + spørgsmål 22

Socialdemokratiets forkærlighed til blasfemi lovgivning

I 2017 da den forrige blasfemi lovgivning i Danmark blev ophævet var Socialdemokratiet det eneste parti, som ikke stemte for ophævelsen. Seks år senere er de nu i centrum for en ny blasfemi lovgivning, fremsat af justitsminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet. Denne gang har de Venstre og Moderaterne med sig.

I bemærkningerne til lovforslaget, skriver regeringen:

“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ser ytringsfriheden som en af grundpillerne i det danske demokrati.

Bemærkning i L 133

Problemet er at lovforslag L 133 taler et andet sprog. Regeringspartiernes seneste handlinger peger mere i retningen af at når de siger at de ser ytringsfriheden som en af grundpillerne i det danske demokrati, så mener de i virkeligheden kun de dele af ytringsfriheden som de selv har brug for, ikke de dele som andre måtte have brug for. Derfor er de nu i gang med at fjerne en meget vigtig del af vores ytringsfrihed i et forsøg på at tilfredsstille fundamentalisterne og ekstremisterne, hvilket er et enormt kortsynet træk.

Der er én ting der er mere idiotisk og ondskabsfuldt, end det hadegrupperne gør, og det er det regeringen er i gang med at gøre med lovforslag L 133.

Hvis L 133 bliver til lov, vil jeg foreslå at vi alle ved næste folketingsvalg lader være med at stemme på de politikere og partier, som var for L 133. Måske det ikke er så smart at vi stemmer på politikere og partier, der er så dårlige til at opretholde noget så centralt som vores ytringsfrihed og trosfrihed, især overfor mennesker i Danmark som af og til i forvejen befinder sig i en marginaliseret, misforstået og/eller udsat position.

Det Sataniske Tempel

Jeg bruger Det Sataniske Tempel i mit argument og det er værd lige at slå fast, at Det Sataniske Tempel ikke bare er en politisk spøg, men et rigtigt trossamfund. De har i dag 700.000+ medlemmer og har menigheder i Amerika, Europa og Australien (deriblandt i Tyskland og Finland), så mit argument er ikke noget der politisk bare kan afvises som irrelevant.

Jeg genså Metal Blasts 1½ time lange interview med Lucien Greaves (på engelsk), som er medstifter af Det Sataniske Tempel. Interviewet er fra sidste år og der er især to sektioner i det interview, som er værd lige at tage med her.

Det første er et spørgmål om, om ikke blasfemi altid drejer sig om at forhåne andres tro og symboler. Du kan se Luciens svar på dette 38 min og 14 sek. inde i videoen.

Lidt senere i interviewet bruger de 7½ minut på at snakke om ytringsfriheden.

Introvert, Fritænker, Sex Nørd

Kategorier

Det lytter jeg til

Last.fm - Statistik over det jeg lytter til.
Spotify - Lyt til mine offentlige playlister.

Kontakt