Der er masser af problemer med de kristne bibelske teksters historiske pålidelighed, hvilket er et problem for kristne når de skal argumentere for deres egen tros troværdighed. De fleste kristne, for at deres tro giver mening, har brug for at de bibelske tekster har en høj historisk pålidelighed.
Tag f.eks. Paulus’ breve i Bibelen. Konsensus blandt mainstream historikerne i dag er at kun 7 (måske 6) af de breve der i Bibelen er angivet til at være skrevet af Paulus, rent faktisk er skrevet af ham. Resten er forfalskninger skrevet af andre som udgiver sig for at være Paulus.
Skrevet af Paulus
- Paulus’ Første Brev til Korintherne
- Paulus’ Andet Brev til Korintherne
- Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne
- Paulus’ Brev til Romerne
- Paulus’ Brev til Filipperne
- Paulus’ Brev til Galaterne
- Paulus’ Brev til Filemon (Er måske også en forfalskning)
Forfalskninger (udgiver sig for at være skrevet af Paulus, men vi ved i dag at det ikke er sandt)
- Paulus’ Brev til Efeserne
- Paulus’ Brev til Kolossenserne
- Paulus’ Første Brev til Timotheus
- Paulus’ Andet Brev til Timotheus
- Paulus’ Brev til Titus
- Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne
Derudover er f.eks. Daniels bog en forfalskning, Apostlenes gerninger er en forfalsket historie og konsensus er at 1. og 2. Peter er forfalskninger. Historiker Richard Carrier er dog ikke enig i konsensus ang. 1. Peter.
“1. og 2. Peter betragtes som forfalskninger. Peters Andet Brev blev helt sikkert ikke skrevet af den samme forfatter som Peters Første Brev (de er alt for forskellige stilistisk) og derfor kan vi helt sikkert placere Peters Andet Brev sammen med alle de andre forfalskninger (faktisk kendte forfatteren helt sikkert til evangelierne og skrev derfor ikke uafhængigt af dem), så vi må derfor drage de samme konklusioner med hensyn til dets værdi som bevismateriale. Derimod kunne Peters Første Brev være autentisk og i så fald bør det inkluderes sammen med de autentiske breve fra Paulus, fordi det vil være fra omtrent samme tidspunkt og af den mand, der kan have grundlagt hele den kristne religion (efter at have fået den første åbenbaring af Jesus Kristus der startede det hele, hvis vi stoler på 1 Kor. 15,5). Få forskere vil være enige i denne holdning, men jeg mener personligt at den har mere merit, end det antages.”
Richard Carrier, On the Historicity of Jesus: Why We Might Have Reason for Doubt (Revised Edition) (p. 263)
(Min oversættelse)
Dette er selvfølgelig dybt pinligt for kristne kirker og organisationer og derfor ikke noget de snakker højt om. Hvordan kan en bibel som du anser for at være “Guds ord” eller i hvert fald inspireret af en kærlig, ærlig, kompetent og alvidende gud, bestå af så mange tekster som er fyldt med historiske løgne?
Hvad siger det om din guds ærlighed, alvidenhed og almægtighed? Hvordan kan du som kristen være ærlig omkring teksterne i din egen tro, hvis din egen gud ikke er det i sin egen bog? Hvis ærlighed omkring teksterne betyder at det tekstuelle grundlag for din tro falder fra hinanden?
Hver gang en præst eller anden kristen prædiker over en tekst i f.eks. en af de forfalskede breve der udgiver sig for at være fra Paulus og tillægger ordene til Paulus, så lyver de. Hver gang de lader som om at begivenheder i Apostlenes gerninger er sket i virkeligheden, så lyver de.
Se også Bart Ehrmans liste over forfalskninger i det nye testamente.
Det er et problem når kristne organisationer for at understøtte kristendommen, bliver ved med at sprede historiske misinformationer. Det gælder her i Danmark blandt andet Det Danske Bibelselskab, som på deres hjemmeside fortier og lyver om den historiske virkelighed bag de kristne bibelske tekster.
“Udover de skrifter, man brugte i gudstjenesten, valgte man også en række skrifter, som man tillagde stor autoritet. Det drejer sig primært om de apostolske breve, det vil sige, de breve, der er skrevet af Paulus. Det ses blandt andet af, at 13 af de 21 breve, man finder i Det Nye Testamente, er skrevet af eller tilskrevet netop Paulus.”
https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-tilblivelse/hvorfor-netop-disse-skrifter
Pudsigt nok, ikke et eneste ord om at der er historisk konsensus om at 6 ud af de 13 breve er forfalskninger.
Det er dog langt fra det eneste Bibelselskabet enten fortier eller måske mere direkte lyver om. F.eks. skriver de om udvælgelsen af hvilke tekster der skulle med i Det Nye Testatmente:
“For Det Nye Testamentes vedkommende skete det på en række kirkemøder i årene 367-397 e.Kr.”
https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-tilblivelse/udvaelgelse-og-oversaettelse
Det er ikke historisk korrekt. Historiker Richard Carrier, Ph.D, forklarer det på følgende måde:
“Det første man skal vide om NT manuskripterne er, at indtil videre er hvert eneste manuskript vi har en kopi (af en kopi af en kopi af en kopi…) af den samme udgave, organiseret og redigeret af en enkelt person eller fokusgruppe, og udgivet mellem 140 og 170 e.Kr., delvist som et modsvar til en tidligere udgave (produceret af Marcion omkring 140 e.Kr.), den første vi kender til, der er gået fuldstændig tabt … Det første udsagn vi har om en kanon fra kristent lederskab, var i et brev fra Athanasias i 367 e.Kr., og alt hvad han gjorde var at give sin opbakning til den kanon, der allerede var bredt anvendt (imod andres forsøg på at tilrane sig eller ændre den). Det at kanonen blev besluttet halvandet århundrede tidligere er faktisk næsten værre, for det betyder at færre mennesker og mindre diskussion var involveret i dens udvælgelse og bevarelse.”
Richard Carrier, Three Things to Know about New Testament Manuscripts, https://www.richardcarrier.info/archives/11209
(min oversættelse)
Altså, det nye testamente vi har i dag, blev ifølge historikerne ikke samlet i årene 367-397 e.Kr., sådan som det Danske Bibelselskab påstår, men derimod imellem 140 og 170 e.kr. På det tidspunkt hvor Bibelselskabet påstår at det skete, var den allerede i udbredt anvendelse.
Et tredje eksempel på de mange kristne alternative “fakta”, som kristne kirker og organisationer lever højt på, drejer sig om Jesu bjergprædiken. Bibelselskabet skriver følgende:
“I Matthæusevangeliet kan man læse, hvordan Jesus – stående på et bjerg – holder en indtrængende prædiken til sine tilhørere. Talen er berømt, fordi den indeholder mange af de mest kendte og markante Jesus-udtalelser.”
Bag om Bjergprædikenen
https://www.bibelselskabet.dk/bag-om-bjergpraedikenen
I ovenstående artikel behandler Bibelselskabet Bjergprædikenen som om det er ord der kommer direkte fra Jesu mund. Igen er der bare lige et lille bitte historisk problem, som de sjovt nok ikke siger højt…
… størstedelen af mainstream-eksperterne er enige om at Bjergprædikenen er en efterkrigshistorie; den gengiver stort set intet af hvad Jesus sagde eller som var i omløb om ham i den første generation af kristen prædiken.
Richard Carrier, Justin Brierley on Jesus
https://www.richardcarrier.info/archives/19736#mount
(min oversættelse)
Bjergprædikenen, som er et veludformet litterært værk der ikke kan være skrevet af en eller anden analfabetisk galilæer, illustrerer hvert eneste punkt der indtil videre er fremført. Faktisk ved vi at den stammer fra græsk, ikke hebraisk eller aramæisk, fordi den er afhængig af Septuaginta oversættelsen for alle dens træk og hentydninger. Den støtter sig i vid udstrækning især op ad den græske tekst af Femte Mosebog og Tredje Mosebog, og på centrale steder på andre tekster. For eksempel er afsnittet om at vende den anden kind til og andre aspekter af juridisk pacifisme (Matt 5,38-42) en revidering af den græske udgave af Esajas 50,6-9. Dette er ikke Jesu ord. Denne berømte prædiken i sin helhed har også en kompleks litterær struktur, der kun kan være kommet fra en tekstforfatter, ikke en almindelig taler. Og igen, den afspejler behov og interesser der ville være opstået efter at apostlene begyndte at prædike troen og organisere samfund og kæmpe for at holde dem i folden. Så det er usandsynligt, at den kommer fra Jesus.
Richard Carrier, On the Historicity of Jesus: Why We Might Have Reason for Doubt (Revised Edition) (p. 465-466)
(Min oversættelse)
Når det kommer til den historiske virkelighed bag de bibelske tekster og de historier de indeholder, så er Bibelselskabet og andre kristne organisationer og kirker ganske enkelt ikke til at stole på. Alt for ofte lyver de om virkeligheden bag, for hvis de skulle holde sig til sandheden ville de få endog meget svært ved at argumentere for kristendommen og de bibelske tekster som troværdige, sandfærdige og relevante at leve efter i dag.
Som historiker Richard Carrier siger det i et af hans indlæg:
“Hvis kristendommen var sand, ville det ikke være nødvendigt at forsvare den med sådanne bedrag, udeladelser og løgne. At det forsvares på denne måde er den primære grund til at du kan være sikker på at det ikke er sandt.”
Richard Carrier, Five Bogus Reasons to Trust the Bible, https://www.richardcarrier.info/archives/14441
(Min oversættelse)
Selv beviserne for Jesus som en historisk person er dybt problematiske, og der er nogle rigtig god grunde til at tvivle på at Jesus overhovedet har eksisteret som en virkelig historisk person.
Se her ikke mindst historiker Richard Carriers videnskabelige akademiske fagfællebedømte værk, On the Historicity of Jesus: Why We Might Have Reason for Doubt.
(Hvis du læser bogen tjek også Errata for On the Historicity of Jesus, samt An Ongoing List of Updates to the Arguments and Evidence in On the Historicity of Jesus og List of Historians Who Take Mythicism Seriously)
Men selvfølgelig, det får du heller ikke størstedelen af den kristne kirke til at indrømme, for de har brug for en stålfast sikkerhed for at Jesus var en virkelig historisk person. Kristnes problem her er, at selv hvis Jesus var en virkelig historisk person, så er der stadig meget lang vej fra en historisk Jesus til en kristen Jesus, som med sikkerhed aldrig kan have eksisteret i virkeligheden.
… de fleste læsere er ikke klar over at oversættelserne af det nye testamente er baseret på en sammensat og hypotetisk tekst, ikke et egentligt manuskript. … problemet er at det nye testamente ikke bare bliver anset som ‘enhvert anden gammel skrift’. Den bliver anset som værende Guds ord, så enhver indrømmelse om rekonstruktion er en indrømmelse af at vi ikke har Guds ord som oprindeligt tiltænkt. Som sådan bliver en rekonstrueret tekst ubrugelig når den måles i forhold til ethvert tilsigtet formål med at formidle Guds oprindelige ord til masserne.
Hector Avalos, The End of Biblical Studies (p. 85-86). Kindle Edition.
(min oversættelse)
Hvordan hjælper det, at vide noget om bibelske karakterer eller bibelske poetiske strukturer os til at blive bedre mennesker, eller til at løse praktiske problemer i den moderne verden? Det er grunden til at forestillingen om at Bibelen bør studeres for dens “indre værdi” også fejler som endnu et meningsløst og udefinerbar funktion, der kun er beregnet til at bevare tekstens særstilling.
Hector Avalos, The End of Biblical Studies (p. 241). Kindle Edition.
Men lad os sige at litteratur er en gavnlig del af vores menneskelige erfaring som bør fejres sammen med de humanistiske videnskaber. Problemet er at et sådant rationale overser hvordan Bibelen også har været til skade for mennesker. For hver side af Hamlet som vi kan nyde uskyldigt, er der en passage i Bibelen der fik nogen til at dræbe et andet menneske. Det kan man ikke sige om Hamlet. Forskellen i skadelig virkning er også et hovedargument for at stoppe særstatussen for Bibelen i enhver moderne kanon.
(min oversættelse)
Først, alle religioner er systemer af løgne, designet til at holde os fanget og styret af frygt. Liberal, konservativ. Det er ligegyldigt. De kan kun overleve fordi så mange er villige til at blive ved med at fortælle og sælge de samme løgne, fordi så mange er så rædselsslagne for sandheden at de hellere vil benægte den end at vokse fra det. Selv Bart Ehrman påpeger i Jesus, Interrupted hvor meget prædikestolen med vilje skjuler for offentligheden ud af frygt for at ‘det vil føre til en troskrise, eller måske ovenikøbet tabet af tro.’ Det er tvivlsomt at det nogensinde kan være godt. Men hvis vi tror på at sandheden er vigtig, hvis vi tror på at det at vokse op og være voksne er vigtigt, så kan vi ikke støtte troen på løgne, selv hvis de er komfortable, og selv hvis sandheden nødvendigvis må være foruroligende. Der er ingen dyd i bevidst naivitet. Der er kun fare.
Richard Carrier, What’s the Harm? Why Religious Belief Is Always Bad
(min oversættelse)
For mere baggrund, se min YouTube playlist (på engelsk): Is Christianity true? Is it good?
Se f.eks. They’re LYING About Morality Coming From GOD med Dr. Richard Carrier, hvor han fortæller om hvordan god moral og etik ikke kom fra kristendom, sådan som mange tror, men var noget der allerede eksisterede, inden kristendom kom på banen.
Og tjek også f.eks. disse bøger (også på engelsk):
Richard Carrier, Jesus from Outer Space
Richard Carrier, On the Historicity of Jesus: Why We Might Have Reason for Doubt. (Hvis du læser bogen, tjek også Errata for On the Historicity of Jesus & An Ongoing List of Updates to the Arguments and Evidence in On the Historicity of Jesus)
Hector Avalos, The End of Biblical Studies
Hector Avalos, The Bad Jesus
Bart Erhman, Forged