Så længe vi ikke er villige til at tale om hvordan luthersk teologi, ideologi, kultur og folkekirke også her i Danmark, både historisk og i dag, har været og er en vigtig grobund for traumer - og ofte komplekse traumer - så har vi på forhånd tabt kampen for at minimere traumatiseringerne i vores samfund.
Alle bør være frie til selv at vælge hvilke religioner man støtter og/eller tror på, inkl. retten til at vælge at leve et liv fri fra religion.
En tro på trosfrihed og lighed for alle er en rigtig god grund til at forlade protestantisk kristendom og folkekirke. Og det er en rigtig god grund til at støtte en komplet adskillelse af kirke og stat.
Mit mål er ikke anti-teisme, det er pro autonomi og anti-skade, men hvis det ender med at ligne anti-teisme, så er det sådan det er.
Det var meningen at CORT, Conference On Religious Trauma, skulle have fundet sted for første gang, i Vancouver i April sidste år. Det endte dog med at blive aflyst, grundet Coronavirus. Nu er CORT så tilbage.
Måske det ville være en god ide at vi blev bedre bekendte med, hvad det er for en ideologi, teologi og tankegang vi poster milliarder af kroner ned i hvert år? Jeg mener... det er fandme mig mange penge at poste ned i noget som vi ikke anser som vigtigt, som potentielt kan være dybt skadeligt, og som måske på flere centrale punkter går imod vores egne værdier.
At forhindre eller straffe andre for at vise deres følelser er følelsesmæssig undertrykkelse og en form for censur. Ingen bør forhindres i eller straffes for at vise sine følelser, uanset årsag, inkl. det at græde, udtrykke vrede og at bande, så længe det foregår på en sund måde og ikke resultere i magtmisbrug, følelsesmæssig manipulation og/eller undertrykkelse af andre.
Introvert, Fritænker, Sex Nørd